Generelt

MasterCubeStore.dk ejes og drives af Ankersoe ApS. CVR: 38641344

Adresse: Randersvej 26, 6700 Esbjerg, Danmark

E-mail: [email protected]

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder, når du køber varer hos MasterCubeStore.dk og gælder for levering i Danmark.

MasterCubeStore tager forbehold for trykfejl på hjemmesiden, såsom fejl i produktbeskrivelsen, tekniske specifikationer, udsolgte varer og forkerte priser (eksempelvis prisændringer fra leverandører eller valutaændringer). MasterCubeStore forbeholder sig retten til at ændre eventuelle fejl samt opdatere og vedligeholde hjemmesidens information til enhver tid.

Vi påtager os intet ansvar for oplysninger fra tredjeparter. De informationer og rabatkoder, der markedsføres af os, er dem, der gælder.

---

Betaling

MasterCubeStore.dk modtager betaling med Dankort, eDankort, MasterCard, VISA, Maestro, VISA Electron, Mobilepay og EAN.

Alle beløb på MasterCubeStore.dk er inkl. moms og andre eventuelle afgifter.

MasterCubeStore.dk bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

---

Levering

MasterCubeStore.dk leverer på alle hverdage og pakker afsendes senest den efterfølgende hverdag, medmindre andet fremgår på hjemmesiden.

PostNord/DAO valgfrit udleveringssted – 1-2 hverdage (35,00 kr. inkl. moms.)

PostNord/DAO omdeling til privat – 1-2 hverdage (45,00 kr. inkl. moms.)

PostNord/DAO omdeling til erhverv – 1-2 hverdage (45,00 kr. inkl. moms.)

For ordrer med en samlet ordreværdi på over 500,- kr:

PostNord/DAO valgfrit udleveringssted – 1-2 hverdage (Gratis)

PostNord/DAO omdeling til privat – 1-2 hverdage (29,00 kr. inkl. moms.)

PostNord/DAO omdeling til erhverv – 1-2 hverdage (29,00 kr. inkl. moms.)

Force majeure

Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Betingelserne for levering, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.

Begivenheder uden for vores rimelige kontrol kan være, men er ikke udelukkende begrænset til følgende:.

- Forsinkelser opstået efter forsendelsen er videregivet rettidigt til postvæsenet.

- Forsinkelser på baggrund af fejlsortering ved postvæsenet.

- Forsinkelser på baggrund af naturkatastrofer og udfordrende vejrforhold.

---

Bestilling

Når du har afgivet en ordre hos MasterCubeStore.dk, modtager du en kvittering for, at vi har modtaget ordren. Den bindende købsaftale bliver dog først indgået, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os. Bemærk venligst, at ordrebekræftelsen kan ende i uønsket mail. I tilfælde, hvor kunden oplyser en ugyldig e-mailadresse, vil betingelserne stadig være gældende.

Det er desværre ikke muligt at foretage ændringer, når først ordren er afgivet. Vi beder dig derfor dobbelttjekke din ordre, inden du godkender den.

Hvis du har afgivet en ordre, som du ønsker at annullere, kan du kontakte vores kundeservice. Du kan finde kontaktoplysninger her. Når vi først er begyndt at pakke og/eller sende din ordre, kan vi desværre ikke annullere ordren.

---

Reklamationsret

Der ydes 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Skade på varen som følge af fejlhåndtering fra kundens side er ikke dækket af reklamationsretten.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til MasterCubeStore i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses to måneder som rimelig tid, men mindre andet er aftalt. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger i forbindelse med reklamationer.

Hvordan gør jeg?

Som start skal du sende os en e-mail med en beskrivelse af problemet/fejlen og vedhæft et par billeder. Ét af fejlen og ét af hele varen. Så kan vi både vurdere problemet samt varens almene stand. Du er velkommen til at bruge vores returformular: Returseddel

Er reklamationen berettiget, dækker vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger, så kontakt os på [email protected], inden du selv returnerer varer, så vi kan afhjælpe problemet. Skulle vi ønske en defekt vare retur, vil vi pr. mail sende dig yderligere instruktioner.

Varen sendes til: MasterCubeStore.dk ApS, Randersvej 26, 6700 Esbjerg, Danmark 

CVR: 38641344

Vi sender en mail, når du fortryder eller reklamerer.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget og behandlet varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

---

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

---

Fortrydelsesret

Der gives 30 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop.

Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du er velkommen til at benytte vores returside, hvor du kan hente returlabel nemt og hurtigt.

Du kan starte din returnering via linket her: Returportal

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 30 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter du har givet besked returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på [email protected]. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her:

Fortrydelsesformular.pdf

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 30 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

---

Klagemuligheder – kontakt og link:

Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til vores kundeservice:

[email protected]

Link: https://mastercubestore.dk/da/contact-us

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg

Hjemmeside: naevneneshus.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: [email protected]

---

Cookies

Ved at bruge MasterCubeStore.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi placerer på din computer. Dette er for at registrere, hvad der sker under dit besøg på hjemmesiden, og så vi kan genkende din computer. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Hvis du vil læse om, hvilke cookies der bruges på MasterCubeStore.dk, samt hvordan du sletter cookies, så klik her: https://mastercubestore.dk/content/7-cookies

---

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Ankersoe ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på mastercubestore.dk er Ankersoe ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: [email protected]

---

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

MasterCubeStore.dk ApS

Randersvej 26

6700 Esbjerg

Tlf.: 2571 7895

E-mail: [email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

___________________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: ________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 19-05-2023